Book unikke events og hyggelige weekendophold i naturen ved Gisselfeld Kloster
Oplevelser med nærvær, ro og håndplukket finesse midt i skoven og tæt på slottet.
Vi gør os umage med vores events – for vi ved, at det mærkes, når vi går den ekstra mil for at dine dage bliver dejlige. Og det vil vi så gerne have, at de bliver.
Når du booker plads til et event hos os, booker du samtidig skræddersyede dage helt i de eventyrlige skove omkring Woodland, lokale guider og ophold i Gisselfeld Klosters historiske skovriderbolig, hvor vi holder til.
Vores Vandreweekender er guidede ture i Hesede Skov lige omkring lodgen med overnatning og besøg i Destination Gisselfeld og langbordsmiddag, som en hyggelig afslutning på dagen. Vi tilbyder også workshops, hvor du kan lære noget om bålmad, cocktails, naturpynt, skriveterapi og tage med på cykelture på lokale ruter i Gisselfeld Klosters smukke landskaber.
Glæd dig til små events med stor betydning. Sæsonprægede weekendophold med alt fra langbordsmiddage og stjernekiggeri til portvinspause på skovstien og fortællinger fra de hemmelige hjørner af Gisselfeld.
Unikke oplevelser med ro, fordybelse og god mad – midt i skoven på Sydsjælland
Skoven og huset er omdrejningspunkt for dine dage hos os. Vores events kombinerer det langsomme liv, lokale madoplevelser, overnatning med naturen som bagtæppe og de små fortællinger, der gør en forskel.
Vores historiske skovhotel ligger tæt på Camp Adventure, Gisselfeld Kloster og Sjællands smukkeste skove, og vi sørger for at vise dig det bedste af vores område, når vi planlægger vores events.


















