Skip to content
Logo for The Woodland Lodge Gisselfeld

  • BOOK
  • EventsDeltag i hyggelige events hel
  • Mødelokaler
  • Galleri
  • Naturen
  • Woodland Journal
  • SPIS & OPLEV
  • Om
  • Kontakt
  • Find vej
  • PRAKTISK

+ 45 60800404 hello@thewoodlandlodge.dk


Perfekte Tip til Lokale Restauranter og Oplevelser.

Tag på en hyggelig shoppetur i Paradehuset, når du besøger The Woodland Lodge.

De bedste tip til lokale oplevelser på Sydsjælland omkring The Woodland Lodge.

Mød vores naboer.

I området omkring The Woodland Lodge ligger Destination Gisselfeld, hvor du kan møde vores gode naboer. Her får du vores bedste tip til lokale restauranter og oplevelser.

Du kan glæde dig til en natur, som du ikke finder andre steder med sjældne istidslandskaber, engelsk havearkitektur, hyggelig shopping, idérig gastronomi og kulturelle oplevelser, du aldrig glemmer.

Må vi foreslå en slotsvandring på Gisselfeld Kloster?

Oplevelser i nærområdet

Vi kan næsten ikke forestille os at man besøger området uden også at opleve det berømte Skovtårn hos Camp Adventure. Her kan hele familien vandre op over trækronerne eller svinge sig under trækronerne.

På Gisselfeld Kloster kan du tage slentreture i Slotsparken, se slottet indefra og besøge det paradisiske planterige i det eventyrlige orangeri hos Stig og Greg i Paradehuset.

Har du grønne fingre? Eller vil du inspireres, kan vi anbefale at besøge en af kongerigets smukkeste haver hos Bergs Fairytale Garden.

Vi har også selv en eventkalender med kreative workshops, gastronomiske oplevelser, Vandre Weekender og alt det andet, vi finder på.

Tag et kig. Måske, der er noget dig?

Shopping

Lige om hjørnet på Hesede Hovedgaard er der hyggelig shopping hos Ginbutikken, som importerer gin og liflige dråber fra hele verden. Hos os selv kan du besøge Woodland Vintage Shop med vores bedste fund. Om sommeren kan du slentre 472 skridt gennem skoven og besøge den hyggelige butik Flittig Lise med skønne gaveartikler og spise brunch hos restaurant Villa Gallina. Og når du besøger Skovtårnet, skal du også lige runde den fine butik hos Camp Adventure. Her finder du design til hjemmet, tøj og Camp Adventures egne pølser, som du for øvrigt får til morgenmaden her i huset.

Hvis du besøger Næstved, som ligger et kvarters kørsel fra Woodland, kan du besøge specialbutikker i bymidten. Og fra januar 2027 også vores tidligere nabo Veras Verden – en unik designbutik, hvor du finder håndplukkede varer fra hele verden. I Næstved Købstad er der også torvedage med lokale varer hver onsdag og lørdag.

Vores forslag til restauranter og cafée

En kort slentretur igennem skoven, og du finder frokostrestauranten Villa Gallina, hvor du spiser med udsigt til skovsøen. Skønt sted, som har åbent fra 1. marts og hele sommeren samt til jul.

Leder du efter en restaurant med klassisk dansk mad i den eksklusive ende, kan vi anbefale Danmarks bedste landevejskroe Rønnede Kro.

Kun en kort køretur på et par kilometer væk finder du Mad Atlas hos Rønnede Golfklub, som serverer mad fra hele verden. Også som take out. Du behøver forresten ikke at spille golf for at besøge dem.

I nærområdet kan vi også anbefale Hjortholms Bistro og madboderne hos Camp Adventure. I Haslev finder du en virkelig god sushioplevelsen hos Vivis Sushi.

I Næstved spiser du godt hos B-spis, Restaurant Hans, The Italian, Peperoncino, Hotel Kirstine og Spiseriet.

Vil du mod stranden kan vi anbefale at besøge Bistro No 12, som serverer en bid af Feddets natur.

Velkommen til Skovens Rige.

Sociale & Digitale

Følg med i vores dagligdag i skoven på Instagram og få lokale tip og idéer til din ferie

Hej efterår 🍂 Havemøblerne er sat på stald indti Hej efterår 🍂 

Havemøblerne er sat på stald indtil haven og solen lokker igen. 

Så jeg gik på jagt efter planter og krukker til et efterårstableau. Det måtte gerne koste tæt på 0 kroner 🍁

#thewoodlandlodgedk #efterår #have #efterårspynt 

Jeg fandt ret meget ved et hurtigt kig i gemmerne. 

Jeg synes, det er sjovt at vende tingene lidt om. Så fuglebadet landede på bordet. 

Måske, vi får glæde af dem fra stuevinduet 🐦‍⬛

Geviret fandt min datter i vores have. Jeg synes, det er ret fint, at det kan pynte på bordet. Jeg er sikker på, at det har været båret af et godt liv. 

Dyrene har det godt her i skoven 🦌

Mit atelier i efterårsklæder. 

Jeg fik aldrig pillet stjernen ned efter julen. Men det gør ikke noget. Nu kan den pynte henover en ny vinter ⭐️

Jeg nåede at høste hortensiernes hoveder inden de blev helt brune. Tak for at huske os allesammen på det @camillaplum 🫶

Jeg glæder mig til en stund med dekorationer i atelieret. Der er så meget fint pynt i haven. Der er ingen grund til at fare ud og købe alt muligt 🌳

Herlige efterår 🍁

Fik du set geviret?

Er det ikke fint? 

Vil du også i gang med et efterårstableau? Gå på jagt i gemmerne. Se på dine ting med nye øjne. Måske, en vissen plante kan forklædes med blade eller bregner? (Det gjorde jeg.)

Måske, du har en fin krukke, du kan bruge som opsats eller en gammel fin gren. 

Naturen har det med aldrig at være grim. Så bland løs 🙌

God fornøjelse. 

🌳🦌🍁
Syska
“Her er en søndagsreel til dig.” Jeg elsker gener “Her er en søndagsreel til dig.”

Jeg elsker generøsitet. Og det her er altså den hyggeligste og mest uventede besked at modtage. 

Tak til dig @louiseleverlivet for at kigge forbi mit lille skovhotel og sende mig de indtryk, du fik. 

Det er virkelig dejligt at se stedet gennem dine øjne 🫶 Som et postkort fra en venlig sjæl ♥️

Jeg håber meget, at vi ses en anden dag i Skovens Rige 🌳

Tak og mange tanker 
Syska
🌳🦌🍂🫶

#woodlandlodgedk #hideawayhotel #skov #efterår #tak
Vi får næsten altid spørgsmålet om, hvordan vi lav Vi får næsten altid spørgsmålet om, hvordan vi laver de æg, som vi serverer til morgenmaden, og hvor jeg har fundet de små porcelænskokotter, æggene serveres i. 

Så her kommer opskriften. 

Bring en gryde med vand i kog. Vandet skal dække op til underkanten af låget. 

Smør kokotten med smør. En spray er praktisk. Slå ægget ud i kokotten med salt og peber. Skru godt til og kog i 4-7 minutter alt efter æggets størrelse og hvor blødkogt det skal være. 

Her må man prøve sig frem. 

Kokotterne finder jeg på loppemarkeder. Du har måske nogle stående fra din mormor i skabet ☺️ Her er der mange, der har fået en aha-oplevelse. “Nåhhhh - det er det, de skal bruges til.” 

Den sidste mad er brioche med ricotta og stegte blommer med honning og basilikum. Det er også et morgenmadshit her i skoven. 

Når du booker værelse på vores egen hjemmeside, kan du også bestille morgenmad ☕️🥚🥐

Velbekomme 🫶

#woodlandlodgedk #morgenmad #morgenstund #opskrifter
Drømmer du om en efterårsferie, der er dejlig for Drømmer du om en efterårsferie, der er dejlig for både børn og voksne? 

Kender du det, at sidde på en kold legeplads og vente på at børnene bliver færdige med at gynge? Eller at familien ikke helt kan blive enige om, hvilken film der skal købes billetter til? Altså - at det er en smule svært at gøre alle glade? 

Her i Skovens Rige er der både havebutikker, varm kakao, træer fra oven, håndplukket shopping, vandreture, kunsthåndværk, god mad og græskar er der da også ☺️

Besøg vores gode naboer, som alle kun er en kort køretur væk. Der er virkelig noget alle kan være med til - og alle vores gode naboer har forberedt hygge på højt plan til jer. 

Selv har vi fuldt booket til og med onsdag. Men så er vi klar til dejlige gæster igen. Vi har forresten bålplads og skumfiduser og puslespil og katte og stjerner og skov i lange baner. Pak tasken med vandresko og åbent sind. 

Tjek alle vores naboer, aktiviteter og åbningstider her:

@paradehuset 
@gisselfeldkloster 
@campadventuredk 
@villagallina 
@veras_verden 
@holmegaardvaerk 
@ginbutikken 

Vi ses i Skovens Rige.

🌳🦌🍂🥮🍁🎃

#thewoodlandlodgedk #efterårsferie #familietur #oplevelser
Færdigt arbejde! -Og således går en ældre dame fra Færdigt arbejde! -Og således går en ældre dame fra et lidt bedaget udtryk til en facade, der stråler smukkere end solen. 

Tre herrer med hjælp ind imellem. 
En måned med sav, pensler og hvidtekost. 
Mængder af venligt gå-på-mod. 

Et voila. 

Glem alt om plasticfacader. Det her er ægte håndværk fra øverste hylde, som vi alle kan nyde i mange år frem. 

En kæmpe tak til Łukasz, Mario, Gregory og Jeppes team fra Gisselfeld Kloster. Jeg kommer til at savne jer her i skoven 🫶

Tak til @gisselfeldkloster for at give Woodland et løft og ikke mindst for at passe så godt på kulturarven, som vi får lov til at bevæge os rundt i 🫶

Huset er simpelthen blevet så flot og jeg er sikker på, at arkitekterne Martin Nyrop og Martin Borch smiler ned til jer!

Stay Wonderful 
Please Do

🌳🦌🫶
Syska 

#woodlandlodgedk #håndværk #kulturarv #renovering
👉Lukas og det herlige team er ved at give Woodland 👉Lukas og det herlige team er ved at give Woodland en kærlig opdatering. 

Der kalkes og males i ånden af arkitekterne Martin Nyrop og Borchs tanker fra 1896. 

Tænk engang. Bindingsværket er originalt. Vinduerne er originale. Rammerne er originale. Murene er originale. 

Fra 1896!

Selv dyrene på vindskederne bliver genoptegnet, så vi kan nyde dem mange år frem. 

Så glem alt om beton og nedrivninger. Her kører vi bevaring og genbrug ♻️

Arbejdet tager ca. en måned og damen bliver simpelthen så flot. 

Jeg glæder mig til at vise hende frem 🫶

Stay Wonderful 
Please Do

Og hep så lige på de herlige håndværkere fra @gisselfeldkloster 🙌🙌🙌

@signewenneberg Der er heldigvis også gode historier og bygninger, der bevares. Det er godt at tænke på midt i alle de triste nedrivninger ♻️👌

🌳🦌🫶
Syska 

#woodlandlodgedk #genbrug #håndværk #historiskehuse #gisselfeld
Vil du se ét af vores værelser? Her er Woodland. Vil du se ét af vores værelser?

Her er Woodland. Det er ét af vores hjørneværelser på 1. sal med udsigt til trækronerne fra begge vinduer. 

I kan nemt være to i 180-sengen. Men endnu bedre. I kan nemt slappe af og tage en bog eller strikketøjet med. Der er plads i stolene og også et skrivebord til de store tanker. Oak er rummeligt. 

Så hvis du ønsker dig en tur i skoven med rolige stunder og kig til de snart gyldne kroner. Så er Oak måske noget for dig 🌳

Stay Wonderful 
Please Do

🌳🦌🫶
Syska 

#thewoodlandlodgedk #boutiquehotel #skovhotel #getawaytrip #efterårshygge

Dørene har stadig de originale messinghåndtag fra 1906.

Der er morgenkåber til to, så I kan trisse på badeværelset i bedste badehotelstil 🛀

Sengen er på 180 med rigelig plads til to. Brændeovnen er mest til hygge 🌳

Et kig fra stolehjørnet.

Der er tapet til at minde dig om milde stunder. Det møder du på vej ind på værelset.

Mangler du et roligt sted til at skrive?

Besøg Tea Room Shop, og lav dig en kop te eller kaffe.

…som du drikker af vores vintagekopper fra Woods & Sons. Selvfølgelig 🌳🦌🫶

Velkommen til The Woodland Lodge Gisselfeld. 

A place for people. A world away. 

🌳🦌🫶
Syska
Jeg er vild med dage med margin til hjernen. Med d Jeg er vild med dage med margin til hjernen. Med dage, hvor der ikke er fuldt program. Hvor jeg bare kan gøre præcis, som jeg har lyst i det tempo, der passer til dagsformen. 

Sådan et sted har jeg ønsket at dele med dig og dine. Når du besøger Woodland kan du glane skov, cykle, vandre, læse, strikke og være rigtig lang tid om at spise morgenmad. 

Tage dage uden planer. Uden forventninger. For dem er der jo ellers rigeligt af, synes jeg. 

Så. Hvis du godt kan lide et sted med personlighed. Et hotel, som du ikke finder andre steder. Så er @thewoodlandlodgedk måske noget for dig 🫶

Stay Wonderful 
Please Do

🌳🦌🫶
Syska 

#woodlandlodgedk #hideawayhotel #boutiquehotels #staywonderful #destinationgisselfeld
Følg med på Instagram
Logo for The Woodland Lodge Gisselfeld

Træk vejret dybt – også digitalt!

Vores nyhedsbrev er ment som et lille åndehul fra skoven – fyldt med inspiration til ro, kreativitet, fokus og flow. Her deler vi kommende events, opskrifter fra huset og små DIY-tip fra livet blandt træerne.

Postkort fra skoven

Adresse

Gisselfeldvej 26
4690 Haslev
Danmark

Find vej
Handelsbetingelser

CVR 27141986

Kontakt

Telefon
+45 60 80 04 04

Mail
hello@thewoodlandlodge.dk

Loading Comments...