Praktiske informationer om dit ophold på The Woodland Lodge.
Find vej til The Woodland Lodge
Kør ikke efter din GPS. Den viser forkert!
Kør efter denne vejledning. Den viser rigtigt.
Sæt GPS´en på Restaurant Villa Gallina, Villa Gallinavej 3, 4690 Haslev og drej til venstre foran restauranten, så du har restauranten på venstre hånd og søen på højre.
Fortsæt ad skovvejen ca. 500 meter og hold til venstre hele vejen. Også når vejen deler sig i to. Så lander du lige i gårdspladsen. Parker venligst til venstre ved stalden. Det er den med den store røde port. Parkering er gratis. Vi har desværre ikke elladestander. Endnu. Find den nærmeste her.
Husk, at køre forsigtigt gennem skovene. Både på asfaltvejene og inde i skoven. Vi har meget råvildt i området. Der kan nemt komme 15 dyr på én gang.
Ankomst og hjemrejse
Værelset er dit fra kl. 15. Du har det indtil kl. 10 på hjemrejsedagen. Vi vil gerne være fleksible, så du kan ankomme frem til kl. 21.
Parkering
Du skal køre ind ved restaurant Villa Gallina på Villa Gallinavej 3, 4690 Haslev og følge skovvejen til venstre forbi restauranten med søen på din højre hånd. Kør ca. 500 meter og hold til venstre hvor vejen deler sig. Så ankommer du direkte til gårdspladsen. Der er gratis parkering ved The Woodland Lodge. Parker gerne på skrå langs stalden, så der er plads til flere biler. Adressen er Gisselfeldvej 26, 4690 Haslev.
Adgang
Hvis vi ikke er der til at tage imod dig, kan du hente nøglerne i en nøgleboks. Send en SMS på +45 60800404 for at modtage koden.Vi skifter koden løbende.
Hvis vi ikke er der til at tage imod dig, kan du hente nøglerne i en nøgleboks. Send en SMS på +45 60800404 for at modtage koden.Vi skifter koden løbende.
Du har adgang til dit værelse, hvor der er værelsesnavn ved nøglen, som sidder i døren. Desuden fri adgang til toiletter og bad på begge etager, spisestuen og tekøkkenet. Udendørs er der adgang til gårdhaven, gårdspladsen, forhaven og garagebaren, hvor alle siddearrangementer kan benyttes.
Huset er ikkeryger. Hvis du ryger foregår det under hensyntagen til andre gæster. Alle skodder smides i krukker med sand i gårdspladsen. Aldrig i naturen.
Vi bor der selv, og har private værelser, ligesom køkkenet, det ene badeværelse og baghavens overdækkede terrasse er privat. Respekter venligst vores private gemakker. Der er sedler på dørene.
Hvis du benytter skoven, så læs venligst vores guide til naturen.
WIFI
Der er WIFI i stueetagen.
Koden finder du på en seddel The Tea Room Shop.
Koden finder du på en seddel The Tea Room Shop.
Lægehjælp og sikkerhed
Der er brandslukkere på gangarealer på begge etager. Der er 1. hjælpskasse i skabe på begge badeværelser. Det er ikke tilladt at tænde stearinlys i huset.
Ambulance 112
Lægevagten 1818
Tandlægevagten +45 29 60 01 11